PÆDAGOGISKE SAMTALER

Måske kan du genkende dit skønne barn i nedenstående. At være forældre til et barn der mistrives er alle forældres mareridt. Måske er det må ting der driller så meget at det kommer til at overtage glæden ved hverdagen, måske er det større ting såsom angst. Du skal byde dine børns konflikter velkommen, det er et sundhedstegn at det reagerer på en, for dem, usund tanke. Tro på at I begge gør det bedste I kan, men bare ikke kan se hvordan I kommer videre. Det kan jeg hjælpe med.

Symptomer på mistrivsel kan fx. være:

Angst – Bekymringer – Stilhed – Tilbagetrukkenhed – Aggressivitet – Ked af det – Ensomhed – Hovedpine – Kan ikke falde i søvn
Tankemylder – Hjertebanken – Oftere syg end normalt – Forværring af kroniske sygdomme – Kort vejrtrækning
Pjækker – Gider ikke at lave lektier

Jeg har i over 20 år arbejdet med børn. Jeg er uddannet pædagog, og har sidenhen uddannet mig til stressrådgiver, mindfulnessinstruktør, åndedrætstræner og Cool Kids-vejleder,  Master i NLP og sidst men absolut ikke mindst til 3P Coach: Mentor i mental sundhed.

3P er en forkortelse for de 3 principper, som er den forståelse der er så hjælpsom og kærlig, at livet igen bliver en legeplads fyldt med farver og regnbuer. Principperne jeg peger på med denne forståelse er Tanke, Bevidsthed og Livskraft, der tilsammen skaber vores oplevelse af vores virkelighed.

Som i mine andre coachingforløb tager jeg altid nysgerrigt udgangspunkt i det barn der kommer ind ad døren. Det er vigtigt for mig at skabe den tryghed der skal til for, at dit barn kan åbne op.

Børn er fantastiske, de fleste gange skal der ikke mange sessioner til, før de ser og knækker forståelsen og kan vende nysgerrigt tilbage til hverdagen.
Jeg bruger forskellige opgaver til at skabe forståelse for designet. Det er ikke hjemmeopgaver, men bare en hjælp til hele tiden at være bevidst om tankerne.

En metode jeg arbejder med, også med børn, er åndedrætstræning. 80% af de børn jeg underviser i skolen har vendt vejrtrækningen forkert, og har brug for blidt at blive guidet tilbage til det sunde åndedræt. Det er en af vejene til indre ro. 

Samarbejdet med jer forældre vægter jeg højt, og vil gerne være en sparringspartner når der opstår tvivl. Så spørg endelig.

Pris

En session varer typisk 45-60 minutter. 

1 session, 750 kr.

Ring gerne til mig for en uforpligtende snak om hvad I har på hjertet <3

KONTAKT MIG